S E B I >> b l o g - En beskrivelse af minimal betydning
banner

Google Earth - Pollio Filice

Januar 9, 2006

Ferie ved Amalfi kysten ...
Én af de ting jeg glæder mig til at se er den romerske ruin af en gammel patricier villa
'Pollio Felice'. I antikken var Amalfi området et populært ferieområde for de rige romere og
Pollio Felice var en af datidens flotteste villaer. Placeret helt ned til vandet og udsigt til Amalfi, Vesuvio og Napoli.
Med egen havn, haver, basin til fiskeopdræt, tempel - alt en rig og magtfuld romersk patricier skulle bruge.

Mit kendskab til villaens historie er hullet. Den romerske digter Silvae Statius har beskrevet villaen Men de tekster
jeg kunne finde via Google var primært på italiensk. Og det tog noget tid inden jeg fandt ud af at villaen egentlig ikke
hedder Pollio Felice - det var ejerens navn - Pollio Felix.

Efter flere times søgning fandt jeg endelig et billede af villaen på en turistside.
../../../../../appl/djh/nim/domblog.nsf/dx/227b.jpg
den antikke villa 'Pollio Felice'


Ruinen skulle ligge i nærheden af byen Sorrento - se kort, helt ude ved havet beliggende på en pynt.

Jeg startede Google Earth op. Og efter ganske få minutter fandt jeg Pollio Felice.
../../../../../appl/djh/nim/domblog.nsf/dx/polliooversigt.jpg

Ved nærmere undersøgelse er der ingen tvivl - tjek selv nær-billedet med ovenstående turistfoto
../../../../../appl/djh/nim/domblog.nsf/dx/polliofilice.jpg

Jeg elsker de visuelle muligheder Google Earth giver.

Den bedste artikel jeg fandt er her --> http://www.romanmysteries.com/books/VillaLimona.htm

Blog værktøjer:
del.icious.us | Digg | Technorati

---